Her er en interessant video om flowbegrebet. Hans Henrik Knoop og Frans Ørsted præsenterer den overordnede teori, mens en lærer kobler det på praksis. Det er værd at bemærke, at flowbegrebet ikke skal forstås som en pædagogisk retning, der kan bringes på en kogebogsopskrift. Det er derimod en psykologisk tilstand, et værktøj og viden, man kan lade sig inspirere af. For at opnå flow er det vigtigt, som mange andet forskning har vist, at der eksempelvis bliver formuleret tydelige, klare rammer og mål for eleverne. Derudover er kodeordene, at der skal være et match mellem udfordringer og kunnen, og der skal være tilbagemeldinger/feedback og en grad af uforstyrrethed.
fredag den 28. februar 2014
Cooperative Learning
Cooperative Learning er et vedvarende hit til variation i min undervisning. Den største fordel er helt klart, at alle elever er aktive under øvelsen og via metoden er tvunget til at arbejde med stoffet. Ofte er det også sjovt og socialt på samme tid.
Herunder er en kort præsentation af konceptet og et link til en side med masser af hands-on ideer.
Cooperative Learning (CL) er grundlæggende en betegnelse for aktiviteter, hvor elever samarbejder efter bestemte principper, samarbejdsmønstrer og strukturer med henblik på at øge læring og trivsel i klassen (Kagan & Stenlev, 2006:11). Selv om man i Danmark ofte refererer til Kagan & Stenlev (2006), når det handler om CL, er der mange andre forståelser i omløb, fx israelske og tyske udgaver af CL. I dette opslag behandles CL som en bred betegnelse for systematisk og struktureret gruppearbejde, der kan rumme mange forskellige specifikke tilgange.
Link til side om: Cooperative Learning
Fem bud fra forskningen: God og motiverende undervisning i skolen
Jeg har valgt at viderebringe denne interessante artikel om motiverende undervisning, som EVA står bag. Resultaterne lægger sig tæt op ad den forskning vi kender fra den empirisk- og evidensbaserede forskning repræsenteret ved bl.a. John Hattie, Hilbert Meyer og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning.
Fem bud fra forskningen: God og motiverende undervisning i skolen
16-12-2013 | AF ANNE BREINHOLD OLSEN
Fem elementer går igen i god og motiverende undervisning, viser en gennemgang af dansk og international forskning, EVA står bag.

Forskningen har overordnet fem bud på, hvilke elementer der indgår i god og motiverende undervisning i skolen.
Det viser en gennemgang af nyere dansk og international forskning, som EVA har lavet. Gennemgangen er lavet som baggrund til EVA’s undersøgelse af ”Undervisning på mellemtrinnet”.
Noget af den forskning, EVA har set på, er effektstudier, som siger noget om, hvilke elementer i undervisningen der har betydning for elevernes læring. Men vi har også set på forskning, der går i dybden med forskellige pædagogiske og didaktiske tilgange.
1. Læreren skaber et miljø i klassen, der er positivt fokuseret på læring
Det går igen i meget forskning, at det er helt afgørende, at læreren skaber et positivt miljø i klassen, som er fokuseret på læring. Et positivt og trygt læringsmiljø er vigtigt, fordi det er fundamentet for, at eleverne føler sig trygge nok til at være åbne om, hvad de ikke ved.
Det går igen i meget forskning, at det er helt afgørende, at læreren skaber et positivt miljø i klassen, som er fokuseret på læring. Et positivt og trygt læringsmiljø er vigtigt, fordi det er fundamentet for, at eleverne føler sig trygge nok til at være åbne om, hvad de ikke ved.
Eleverne skal også tro på, at interaktionerne med læreren og de andre elever er fair og forudsigelige. Eleverne skal også opleve, at fejl ikke bare er noget, der tolereres – de hilses velkommen – fordi det at kunne eksponere fejl i et trygt undervisningsmiljø fører til muligheder for læring.
Det kan læreren gøre for et godt læringsmiljø:
- Læreren ser elevernes behov og tager løbende hånd om dem for at styrke alle elevers muligheder for læring.
- Læreren er tydelig omkring spillereglerne i klassen.
- Læreren er opmærksom på og håndterer konflikter blandt eleverne.
2. Læreren sætter mål for eleverne
Det er vigtigt, at læreren arbejder med at sætte mål, der passer til den enkelte elevs niveau, viser meget forskning. Det er mere sandsynligt, at eleverne når et højere niveau, når undervisning og læring gøres synligt for eleverne ved at blive formuleret som mål.
Det er vigtigt, at læreren arbejder med at sætte mål, der passer til den enkelte elevs niveau, viser meget forskning. Det er mere sandsynligt, at eleverne når et højere niveau, når undervisning og læring gøres synligt for eleverne ved at blive formuleret som mål.
Gode læringsmål gør det klart for eleverne, hvad de skal lære, hvor og hvornår de skal investere deres energi, og hvornår de er på rette vej.
For læreren er det vigtigt at:
- Arbejde med læringsmål, når undervisningen tilrettelægges.
- Sætte læringsmålene sættes på baggrund af viden om elevernes forudsætninger.
- Gøre læringsmålene tydeligt for eleverne.
- Sikre, at målene løbende tilpasses en heterogen elevgruppe.
3. Læreren arbejder med evaluering og feedback i undervisningen
Lærerens feedback til eleverne er et af 10 elementer, der har allermest indflydelse på elevernes læring. Formålet med feedback er at forbedre kvaliteten af undervisningen, ved at læreren og eleven sammen reflekterer over undervisningen og finder ud af, hvor der er behov for forandring.
Lærerens feedback til eleverne er et af 10 elementer, der har allermest indflydelse på elevernes læring. Formålet med feedback er at forbedre kvaliteten af undervisningen, ved at læreren og eleven sammen reflekterer over undervisningen og finder ud af, hvor der er behov for forandring.
Feedback kan både være feedback til læreren om elevens læring OG feedback til eleven om hans progression og læring.
En lærer kan arbejde med feedback og evaluering i undervisningen ved at:
- Bruge viden om elevens standpunkt og progression til at planlægge undervisningen.
- Opsøge feedback fra eleverne om undervisningen (om fx metoder, emner, arbejdsformer, oplevede udbytte) - og tilpasse undervisningen til det.
- Give eleverne feedback på deres arbejdsindsats, deltagelse og udbytte.
4. Læreren inddrager eleverne
Elevinddragelse handler om at skabe dialog mellem lærere og elever. Den vigtigste opgave for læreren er at lytte til eleven. Det kan give læreren et større indblik i elevernes forforståelse og mulighed for at koble det, eleven skal lære, op på ting, emner eller begreber, som eleven kender i forvejen.
Elevinddragelse handler om at skabe dialog mellem lærere og elever. Den vigtigste opgave for læreren er at lytte til eleven. Det kan give læreren et større indblik i elevernes forforståelse og mulighed for at koble det, eleven skal lære, op på ting, emner eller begreber, som eleven kender i forvejen.
Læreren kan inddrage eleven ved at lytte aktivt, respektere elevernes synspunkter, have fokus på elevens forforståelse af emner, som der undervises i, og inddrage eleverne i valg af emner, metoder og arbejdsformer, når det er hensigtsmæssigt.
5. Læreren varierer undervisningen
Det er gavnligt for eleverne, hvis lærerne bruger forskellige undervisningsmetoder, der tilpasses til elevernes læring og til formålet med undervisningen.
Det er gavnligt for eleverne, hvis lærerne bruger forskellige undervisningsmetoder, der tilpasses til elevernes læring og til formålet med undervisningen.
Det er dog vigtigt, at undervisningen varieres på en måde, så det ikke går ud over en klar rammesætning og struktur.
Abonner på:
Opslag (Atom)