Test i undervisningen

Nationale test

I 2005 besluttede et flertal i Folketinget, at de danske skoleelever skal testes i nationale test. Siden har debatten rullet. Men hvad er egentlig formålet med de nationale test? Bliver eleverne klogere af at blive testet?
Om test er en god eller dårlig ide, findes der ikke et entydigt svar på. Det handler bl.a. om, hvordan de bruges. Her fremlægger jeg en liste over mulige positive og negative effekter ved brug af de nationale test. Min tekst er bl.a. bygget op over en video produceret på DPU, institut for uddannelse og pædagogik.

I England har man i mange år brugt nationale tests, men er nu ved at afvikle dem pga. de mange problemer, de har skabt.
De kan bruges som kontrolredskab for det offentlige system.

Den negative vinkel:
Svend Erik Nordenbo, professor på DPU, AU, peger på, at der er nogle faldgruber ift. brug af nationale tests. De fag, hvori der foretages nationale test, vil helt automatisk blive opprioriteret. Derudover peger han på, at mange lærere har et billede af elevernes niveau i forvejen. Viser testen det samme som de vidste på forhånd, bliver de bekræftet i det, og viser testen noget andet, er det testen, det er galt med.
Når man ved, at der skal testen er der risiko for, at indholdet i undervisningen kommer til at rette sig uhensigtsmæssigt i retning mod at forberede til testen "Teach to the test". Man undlader på den måde at undervise i de dele af stoffet, som man ved, der ikke testes i.
Svend Erik Nordenbo mener også, at testen skaber en større spredning af eleverne rent fagligt.
S.V.N. peger også på undersøgelser, der viser, at udførelse af nationale tests har meget stor betydning for elevernes selvtillid/selvværd (self-esteem). Han mener, at det er problematisk, at resultaterne fra de nationale tests bliver offentliggjort. Derved påvirker det elevernes selvfølelse yderligere og forstærker følelsen af at være en fiasko. Han ser intet pædagogisk formål med det. På den anden side vil offentliggørelsen, sammen med det frie skolevalg, betyde, at vi får eliteskoler og skodskoler. Forskning viser nemlig, at det er de ressourcestærke forældre, hvis børn altid vil klare sig godt, vil benytte sig af det frie skolevalg.

Marianne Jelved, Rad. V., mener det er meget hårdt mentalt for børn at udføre de nationale tests.

Christine Antorini ønsker ikke at rangordne skolerne ved at offentliggøre resultaterne. Testene skal kun bruges til internt brug. Hvis testen fylder for meget, mener hun i lighed med S.E.N., at kvaliteten af undervisningen vil dale, da lærerne kommer til at undervise meget snævert, for at eleverne vil klare sig godt i testene.

Helena Korp, forsker, Högskolan Väst fortæller, at ingen forksning tyder på, at det hjælper de svageste elever, som ellers var argumentet fra mange politikere, bl.a. Bertel Haarder, da det blev indført. Derimod fremfører hun, at det har skadelig effekt på elevernes motivation og selvbillede.


Den positive vinkel:
Troels Lund Poulsen, tidligere undervisningsminister, peger på, at det giver mulighed for, at man åbent kan diskutere, hvordan man forbedrer undervisningen på forskellige punkter. Han mener, at offentliggørelsen af de nationale tests er med til at skabe åbenhed.

Christine Antorini, nuværende undervisningsminister (2014), mener, testen kan bruges til at give forældrene en tilbagemelding på elevens faglige kompetencer mhp., at de kan støtte bedst muligt op. Hun mener, at såfremt testene bruges som et internt pædagogisk redskab, kan de være med til at sætte fokus på de huller eleverne har, som man derefter kan handle på og rette undervisningen ind efter.

Det er hensigten, at man vil ensarte kvaliteten af undervisningen i landet.

Bertel Haarder, tidligere undervisningsminister, har udtalt, at når de nationale test blev indført, var det for at spænde et sikkerhedsnet ud under de svageste elever. Det er f.eks. vigtigt for ledelsen rundt omkring at se, om der er nogle lærere, der ikke gør deres arbejde ordentligt, eller om man prioriterer forkert. Han mener, at det vil skabe fokus på problemerne med bl.a. læsning. Bertel Haarder påpeger, at det er afgørende, at det er ledelsen, der skal bruge resultaterne. Resultaterne skal altså ikke bruges til at rangordne.
Bertel mener også, at det er svært at forestille sig et skolesystem, hvor man har trinmål og slutmål, men aldrig måler, om man har nået disse mål.