Didaktik og digital dannelse i det 21. århundrede

Af Demonstrationsskolekoordinator Ditte Trineke Staugaard Hansen, Skolen i Midten

Skolen i Midten er en overbygningsskole med elever på 7.-9. klassetrin. Alle lærere på skolen er med i Demonstrationsskoleprojektet. Projektet har to såkaldte bølger. I den første bølge, der har strukket sig fra august 2013 – november 2014, har den ene halvdel af lærerkollegiet deltaget. I den anden bølge, der strækker sig fra november 2014 – juli 2015 er alle skolens lærere en del af projektet. I anden bølge fungerer første bølges lærere primært som konsulenter for lærerne i anden bølge. Både første og anden bølge planlægger, i faggrupper og i samarbejde med tilknyttede konsulenter, et eller flere undervisningsforløb. Undervejs observerer lærerne hinandens undervisning, hvorefter der i fælleskab reflekteres over denne.

I Skolen i Midtens hidtige  arbejde som demonstrationsskole har vi fået meget ud af uddanne det pædagogiske personale i it og innovativ undervisning. Vi er blevet udfordret på vores didaktik, der på nogle punkter er blevet nytænkt. Da vi i projektet har udviklet forløb knyttet til de forskellige fag, rummer vores forløb og de dertil knyttede erkendelser en bredde og forskellighed. Dog har vi erfaret, at der på trods af den specifikke fagdidaktik, også er en del fællesdidaktiske overvejelser. Det er disse overvejelser, jeg vil berøre i denne artikel.

Projektets hjørnestenAlle de udviklede forløb har arbejdet ud fra samme definition af innovativ undervisning, der er beskrevet fra demonstrationsskoleprojektets side:
“Innovativ undervisning er didaktiske designs hvori der indgår it-understøttede læreprocesser
* med en høj grad af elevaktivitet med et fagligt sigte
* som er problembaserede
* som er kollaborative
* som inddrager kommunikative kompetencer
* som inddrager verden udenfor skolen”

De fleste af projekterne tager tilmed (derudover) udgangspunkt i de 21. århundredes kompetencer:

Som det fremgår af definitionerne ovenfor, er it i undervisningen langt fra et spørgsmål om, at man nu erstatter pennen med en computer. I vores projekt ses it både som et værktøj til understøttelse af læringsprocesser og som digital dannelse. Jeg vil her give et par eksempler på de generelle it-didaktiske erfaringer, vi har gjort os undervejs.

Kritisk bevidsthed er nødvendig
Den enorme mængde af viden, der i dag er tilgængelig på internettet, har skabt et behov for, at vi alle lærer at sortere og forholde os kritisk til information. Det er nødvendigt at få opbygget en kritisk bevidsthed, for at kunne afgøre, hvornår en nettekst er troværdig. Derudover er det vigtigt, at eleverne ved, hvad der skal til for at de selv kan producere indhold til internettet. Hvordan rammer de sprogligt deres målgruppe? Hvordan laver de et hensigtsmæssigt layout, så de kan signalere troværdighed, osv.? Der skal altså arbejdes med både receptive og produktive kompetencer. Når vi arbejder med de kompetencer, arbejder vi med elevernes digitale dannelse, herunder deres mediekompetencer og deres evne til informationsbearbejdning – j.f. de førnævnte kompetencer i det 21. århundrede.

Ny didaktik?Den uendelige adgang til viden og de nye vidensudvekslende praksisformer på nettet giver også en didaktisk udfordring for lærerne. Det giver nemlig ikke længere mening at stikke eleverne en opgave, hvori de f.eks. bliver bedt om at undersøge alt om flodhesten. Det vil tage eleven under fem minutter at google sig til, hvad der er værd at vide om flodhesten —> copy —> paste —> og aflevére. Vi er derfor nødt til at gentænke vores didaktik. Karsten Gynther mener, at vi må forholde os til, at eleverne har adgang til enorm ikke-didaktiseret viden og i øvrigt selv udvikler viden på nye måder. Det er f.eks. vigtigt at overveje, hvordan man vil evaluere den tekst, der er blevet skabt sammen i et Google docs dokumentet med flere elever som afsender. Ligeledes er det vigtigt at overveje, hvordan vi evaluerer det skriftlige arbejde, der er re-medieret ud fra mange forskellige tekster fra nettet. Til planlægning og evaluering af undervisningen foreslår Gynther, på baggrund af Lars Qvortrups videnshieraki, følgende arbejdsspørgsmål, der kan fungere som vigtige pejlemærker for at levere en tidssvarende undervisning:

• i hvilket omfang skal eleverne tilegne sig konkrete faktuelle informationer?
• i hvilket omfang skal eleverne anvende viden i nye sammenhænge?
• i hvilket omfang skal eleverne kunne forholde sig til og perspektivere den viden, de har tilegnet sig?

Lad mig give et eksempel for at illustrere pointen; Et emne som “Afrikas lande” er for bredt og rammer i bedste fald kun niveau 1, hvor eleven finder faktaoplysninger. Spørger man derimod eleverne, hvorfor der findes u-lande, bliver opgaven givetvis for svært. En god opgave kunne derimod være: “Med udgangspunkt i den definition af et u-land vi har arbejdet med i lærebogen/læremidlet, skal I undersøge, om xx-land er et uland – begrund jeres synspunkt” (Gynther, 2010: 63). I forhold til, hvordan vi kan evaluere, både summativt og formativt, giver Gynther også nogle interessante bud på, hvilke kompetencer, vi skal vurdere. Eleverne skal både vurderes i forhold til deres informationskompetence (kan eleverne f.eks. forholde sig kritisk til den viden de finder), didaktiske kompetence (kan eleverne f.eks. vurdere, sortere og udvælge fagligt relevante ressourcer) remedieringskompetence (kan eleverne f.eks. skabe sit eget produkt ved at klippe andres indhold sammen med sit eget og vide, om de krænker ophavsretten). Ved den summative evaluering bliver det vigtigt, at der både vurderes på selve slutproduktet, men også på et metakommunikerende produkt, der forholder sig til, hvordan slutproduktet er fremkommet. At gå fra den klassiske didaktik, hvor der ikke er fokus på læringsressourcer, er en radikal ændring i vores måde at tænke læring og evaluering på. Det er min erfaring, at det ikke sker på en eftermiddag med et enkelt kursus. Det skal sættes på dagsorden flere gange, det skal trænes, og det skal følges op på.

Skal vores evalueringsmetoder revurderes?
Afslutningsvis vil jeg tillade mig at rejse en problemstilling, som jeg har fundet både interessant og bekymrende undervejs i projektet. Undervejs har vi set flere eksempler på, at eleverne blev dygtigere til informationsbearbejdning, udviste engagement, tog ansvar, samarbejdede produktivt og andre tegn på, at de arbejdede godt med at tilegne sig de 21. århundredes kompetencer. Derfor har vi lærere betragtet vores forløb som relativt succesrige. Elevernes tilbagemeldinger har dog, i hvert fald i enkelte forløb, været, at de ikke har lært ret meget. Det giver stof til eftertanke. Har vi ikke været gode nok til at synliggøre deres læring? Eller opfatter eleverne ikke disse kompetencer som vigtig/rigtig læring? Kunne der være andre forklaringer?

Jeg kunne godt være bekymret for, om ikke en del af forklaringen ligger hos elevernes opfattelse af, hvad læring og god undervisning er. I overbygningen bliver eleverne som bekendt jævnligt testet i de forskellige fag. De tests, eleverne bliver præsenteret for, afspejler ikke i særlig høj grad de 21. århundredes kompetencer, og derfor kan det svært at overbevise dem om, at disse kompetencer er væsentlig læring. Problematikken er ikke helt jomfruelig. Den danske forsker og lektor, Birthe Lund, der er tilknyttet Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, har f.eks. tidligere udtalt til videnskab.dk, at: “PISA lægger op til, at man tester eleverne på samme måde hvert eneste år, hvor de skal finde et svar på allerede definerede spørgsmål. Det tvinger eleverne til at skulle tænke på en bestemt måde, så det passer ind i den fastlagte skabelon. Der er altså brug for andre evalueringsmetoder, hvis vi vil sikre kreativiteten.”

Fremtidige perspektiver
I projektet har mange af os også arbejdet med de digitale muligheder for kollaborativt samarbejde. I en fremtidig artikel kunne det være interessant at sætte disse samarbejdsformer under lup. Hvilke nye muligheder giver det? Er der faldgruber, man ikke må overse? Et andet tema vores projekt har givet anledning til at tænke over, er den måde vi har drevet kompetenceudvikling på i forløbet. Er det en god idé at investere i langvarig praksisnær kompetenceudvikling? Er der med den nye arbejdstidsaftale og skolereform ressourcer til, at lærerne forbliver entreprenante udviklere af undervisning og didaktik?

Kilder:
www.videnskab.dk: “Forskere: Skolerne magter ikke kreativitet og innovation”
Gynther, Karsten (2010). Didaktik 2.0 – læremiddelkultur mellem tradition og innovation. Akademisk Forlag

Google Formular til evaluering, målstyring og feedback

Som lærer vil jeg gerne kvalificere mit arbejde med især formativ evaluering. Jeg har dog tit oplevet, at arbejdet har været forbundet med stakke af elevudfyldte papirer, som har været svære at bruge konstruktivt efterfølgende, og som eleverne ikke har fået en ordentlig opfølgning på. Desuden har det også ofte været en proces, der har krævet en del forberedelsestid. Med den nye skolereform er der lagt op til et større fokus på målstyring og feedback. Med reformen er også tid blevet en ikke uvæsentlig faktor, og derfor er det vigtigt, at vi ser os om efter muligheder, der er lette at tilgå og ikke voldsomt tidskrævende.
Som svar på den udfordring, mener jeg, at Google Formular har kvaliteter, der er værd at se nærmere på.


Men hvorfor egentlig arbejde med formativ evaluering, målstyring og feedback?

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Hilbert Meyer og John Hattie er tre store spillere, når det kommer til, hvem vi i det danske uddannelsessystem lader os inspirere og styre af. I det kandidatspeciale, jeg er medforfatter til, har vi sammenfattet nogle kriterier, som alle tre kan blive enige om som væsentlige, når det gælder god undervisning. Det viser sig blandt andet tydeligt at:

Hvordan kan Google Formular bidrage?

Formularerne kan bruges både som optakt til et forløb og som afslutning på et forløb. Nedenstående eksempler på forskellige Google Formulars har det til fælles, at de bidrager til at:

• synliggøre mål
• synliggøre, hvad eleven ved og kan i forvejen - både for eleven selv og læreren
• aktivere elevens forforståelse for emnet og bevidsthed om, hvad de skal i gang med
• aktivere elevens bevidsthed om, hvad de har lært
• skabe et overblik for læreren, der gør det muligt at få en god dialog med klassen og evt. den enkelte om, hvad der skal læres, og hvorfor det skal læres

Her er to eksempler på Google Formular, der er brugt i henholdsvis starten af et forløb og til sidst i samme forløb. Formularen er inspireret af et blogindlæg skrevet af Søren Baltzer Rasmussen: http://tgkplc.skoleblogs.dk/2014/09/08/arbejder-du-med-synlig-laering-brug-google-formular/.

Hvordan ser man resultaterne af undersøgelsen?

Herunder har jeg lavet et screencast, der viser, hvordan man kan se resultaterne af sin undersøgelse i Google Formular. De kan vises både som listevisning i et regneark og i en grafisk model.




Hvordan opretter man en Google Formular?

Herunder er en tutorial, der viser, hvordan man opretter en Google Formular.

Hvilke praktiske erfaringer har vi gjort os? 

Vi har oplevet, at det kan være svært for eleverne at vælge mål, som de særligt vil fokusere på i et forløb. Da er det en mulighed at give dem nogle valgmuligheder. Det begrænser dog også deres mulighed for at tænke noget andet. Måske er det en ide, først at lære dem at lave personlige målsætninger ved hjælp af valgmuligheder, for senere at udelade dem.

Ligeledes kræver det også tilvænning at få dem til at omskrive målsætningerne med deres egne ord. Om det er en god ide afhænger også af, hvilke målsætninger, man vælger at sætte op for forløbet.


Jeg vil meget gerne blive klogere på, hvordan Google Formular kan bruges, og hvilke eventuelle faldgruber, der måtte være. Derfor håber jeg, at I vil bidrage med kommentarer m.v., der kan kvalificere arbejdet med målstyring og Google Formular.

Et udpluk af forskellige videoer under overskriften "eksemplarisk undervisning fra Folkeskolen"

http://www.filmkompagniet.dk

Flow

Her er en interessant video om flowbegrebet. Hans Henrik Knoop og Frans Ørsted præsenterer den overordnede teori, mens en lærer kobler det på praksis. Det er værd at bemærke, at flowbegrebet ikke skal forstås som en pædagogisk retning, der kan bringes på en kogebogsopskrift. Det er derimod en psykologisk tilstand, et værktøj og viden, man kan lade sig inspirere af. For at opnå flow er det vigtigt, som mange andet forskning har vist, at der eksempelvis bliver formuleret tydelige, klare rammer og mål for eleverne. Derudover er kodeordene, at der skal være et match mellem udfordringer og kunnen, og der skal være tilbagemeldinger/feedback og en grad af uforstyrrethed.

 

Cooperative Learning

Cooperative Learning er et vedvarende hit til variation i min undervisning. Den største fordel er helt klart, at alle elever er aktive under øvelsen og via metoden er tvunget til at arbejde med stoffet. Ofte er det også sjovt og socialt på samme tid.

Herunder er en kort præsentation af konceptet og et link til en side med masser af hands-on ideer.

Cooperative Learning (CL) er grundlæggende en betegnelse for aktiviteter, hvor elever samarbejder efter bestemte principper, samarbejdsmønstrer og strukturer med henblik på at øge læring og trivsel i klassen (Kagan & Stenlev, 2006:11). Selv om man i Danmark ofte refererer til Kagan & Stenlev (2006), når det handler om CL, er der mange andre forståelser i omløb, fx israelske og tyske udgaver af CL. I dette opslag behandles CL som en bred betegnelse for systematisk og struktureret gruppearbejde, der kan rumme mange forskellige specifikke tilgange.

Link til side om: Cooperative Learning

Jeg har valgt at viderebringe denne interessante artikel om motiverende undervisning, som EVA står bag. Resultaterne lægger sig tæt op ad den forskning vi kender fra den empirisk- og evidensbaserede forskning repræsenteret ved bl.a. John Hattie, Hilbert Meyer og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning.

Fem bud fra forskningen: God og motiverende undervisning i skolen

16-12-2013 | AF ANNE BREINHOLD OLSEN               

Fem elementer går igen i god og motiverende undervisning, viser en gennemgang af dansk og international forskning, EVA står bag.

Forskningen har overordnet fem bud på, hvilke elementer der indgår i god og motiverende undervisning i skolen.

Det viser en gennemgang af nyere dansk og international forskning, som EVA har lavet.  Gennemgangen er lavet som baggrund til EVA’s undersøgelse af ”Undervisning på mellemtrinnet”.

Noget af den forskning, EVA har set på, er effektstudier, som siger noget om, hvilke elementer i undervisningen der har betydning for elevernes læring. Men vi har også set på forskning, der går i dybden med forskellige pædagogiske og didaktiske tilgange.

Læs hele EVA’s notat her: God og motiverende undervisning på mellemtrinnet.

1. Læreren skaber et miljø i klassen, der er positivt fokuseret på læring
Det går igen i meget forskning, at det er helt afgørende, at læreren skaber et positivt miljø i klassen, som er fokuseret på læring.  Et positivt og trygt læringsmiljø er vigtigt, fordi det er fundamentet for, at eleverne føler sig trygge nok til at være åbne om, hvad de ikke ved.

Eleverne skal også tro på, at interaktionerne med læreren og de andre elever er fair og forudsigelige. Eleverne skal også opleve, at fejl ikke bare er noget, der tolereres – de hilses velkommen – fordi det at kunne eksponere fejl i et trygt undervisningsmiljø fører til muligheder for læring.

Det kan læreren gøre for et godt læringsmiljø:

• Læreren ser elevernes behov og tager løbende hånd om dem for at styrke alle elevers muligheder for læring. 
• Læreren er tydelig omkring spillereglerne i klassen.
• Læreren er opmærksom på og håndterer konflikter blandt eleverne.

Læs også "5 skridt til mere bevidst arbejde med høje forventninger til alle elever".

2. Læreren sætter mål for eleverne
Det er vigtigt, at læreren arbejder med at sætte mål, der passer til den enkelte elevs niveau, viser meget forskning. Det er mere sandsynligt, at eleverne når et højere niveau, når undervisning og læring gøres synligt for eleverne ved at blive formuleret som mål.

Gode læringsmål gør det klart for eleverne, hvad de skal lære, hvor og hvornår de skal investere deres energi, og hvornår de er på rette vej.

For læreren er det vigtigt at:

• Arbejde med læringsmål, når undervisningen tilrettelægges.
• Sætte læringsmålene sættes på baggrund af viden om elevernes forudsætninger.
• Gøre læringsmålene tydeligt for eleverne.
• Sikre, at målene løbende tilpasses en heterogen elevgruppe.

3. Læreren arbejder med evaluering og feedback i undervisningen 
Lærerens feedback til eleverne er et af 10 elementer, der har allermest indflydelse på elevernes læring. Formålet med feedback er at forbedre kvaliteten af undervisningen, ved at læreren og eleven sammen reflekterer over undervisningen og finder ud af, hvor der er behov for forandring.

Feedback kan både være feedback til læreren om elevens læring OG feedback til eleven om hans progression og læring.

En lærer kan arbejde med feedback og evaluering i undervisningen ved at:

• Bruge viden om elevens standpunkt og progression til at planlægge undervisningen.
• Opsøge feedback fra eleverne om undervisningen (om fx metoder, emner, arbejdsformer, oplevede udbytte) - og tilpasse undervisningen til det.
• Give eleverne feedback på deres arbejdsindsats, deltagelse og udbytte.

4. Læreren inddrager eleverne
Elevinddragelse handler om at skabe dialog mellem lærere og elever. Den vigtigste opgave for læreren er at lytte til eleven. Det kan give læreren et større indblik i elevernes forforståelse og mulighed for at koble det, eleven skal lære, op på ting, emner eller begreber, som eleven kender i forvejen.

Læreren kan inddrage eleven ved at lytte aktivt, respektere elevernes synspunkter, have fokus på elevens forforståelse af emner, som der undervises i, og inddrage eleverne i valg af emner, metoder og arbejdsformer, når det er hensigtsmæssigt.

5. Læreren varierer undervisningen 
Det er gavnligt for eleverne, hvis lærerne bruger forskellige undervisningsmetoder, der tilpasses til elevernes læring og til formålet med undervisningen.

Det er dog vigtigt, at undervisningen varieres på en måde, så det ikke går ud over en klar rammesætning og struktur.

Læs hele EVA’s notat "God og motiverende undervisning i skolen".

Læs mere om EVA's undersøgelse af undervisning på mellemtrinnet.